Voltasøjlen, opfundet af den italienske fysiker Alessandro Volta (1745-1827) i 1800, var det første eksempel på en stabil strømkilde. Voltasøjlen var verdens første elektriske batteri.
Voltasøjlen består af skiftevis zink- og kobberskiver, med et stykke trækpapir imellem. Trækpapiret vædes i natriumhydroxid eller saltvand.
Før voltasøjlen fandtes som nævnt ikke stabile strømkilder. Elektricitet kunne man kun få fra statisk elektricitet eller fra dyr (f.eks. elektriske ål). Med Leinerflasken havde man dog i slutningen af 1700-tallet fundet en metode at opbevare statisk elektricitet, der så kunne udløses på én gang med et kraftigt stød.