ugentlige timetal for skoleåret 1844-1845

At man på det tidspunkt begyndte at undervise i fysik, er ikke overraskende, idet fysikken i de år var inde i en rivende udvikling og godt på vej til at gå fra "bare" at være en videnskab til at få den kolossale betydning for folks dagligdag, som fysik har i dag.

Der foregik meget spændende og banebrydende fysik i det 19. århundrede, men især inden for elektromagnetismen løb udviklingen stærkt. Man kunne driste sig til at trænge resten af århundredets verdenshistorie i baggrunden og kalde 1800-tallet for elektricitetens århundrede. En række (grund)forskningsresultater (Voltas opfindelse af batteriet (Volta-søjlen) i 1800, Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820, Faradays opdagelse af induktionen i 1831 og Maxwell og Hertz’ opdagelse og forklaring af elektromagnetiske bølger i 1860’erne) blev hurtigt omsat til nye, revolutionerende opfindelser (telegrafen, elværker og elektrisk belysning og radioen), der fuldstændigt ændrede folks dagligdag og på godt og ondt har medvirket til at give os nutidens teknologiske samfund.

Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen og den internationale anseelse, der fulgte med, gav Ørsted den indflydelse, der satte ham i stand til at foranledige en betydelig oprustning inden for undervisningen i de naturvidenskabelige fag. F.eks. blev Polyteknisk Læreanstalt (der i dag hedder DTU) grundlagt i 1829 efter fransk model (Frankrig var på det tidspunkt førende inden for fysik), og der blev i 1850 oprettet et selvstændigt fakultet for matematik og naturvidenskab på Københavns Universitet, der da var Danmarks eneste.

Efter at have sikret at der fandtes videregående uddannelser inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag, vendte man så fokus mod gymnasiet, der jo var fødekilde til disse uddannelser. Det førte til, at man efter forsøg på flere skoler, indførte naturlære som obligatorisk gymnasiefag i de sidste to gymnasieår fra og med skoleåret 1850/51.

Der blev undervist i naturlære fire timer om ugen i to år, hvilket faktisk er mere end eleverne skal have i dag. Dette er lidt bemærkelsesværdigt, idet datidens gymnasium stadig bar meget præg af at være en forberedelsesskole til teologistudiet. F.eks. skulle eleverne de sidste to gymnasieår, hvor de havde naturlære, også have 10 timers latin og 6 timers græsk om ugen, og oven i det kunne de så vælge hebræisk 3 timer om ugen. Eleverne havde dog f.eks. også matematik gennem alle gymnasieårene, så det faglige niveau i naturlære/fysik var faktisk temmeligt højt – selv efter den standard det matematiske gymnasium sætter i dag.

ugentlige timetal for skoleåret 1850-1851

Man havde hidtil haft 4 toårige klasser i den lærde skole. Fra skoleåret 1850-51 skulle dette ændres til 7 klasser, hvoraf kun den 7. var toårig.

Bemærk, at kalligrafi = skrivning er forsvundet fra fagrækken.

ugentlige timetal for skoleåret 1855-1856

I Ribe Katedralskoles årsskrift fra juli 1861 kan man læse følgende: "Lørdagen den 27. April 1861, Formiddag Kl. 10-12, blev Skolen præsenteret for Gymnastikdirektøren, Hr. Generalmajor la Cour. Ved samme Lejlighed konfererede Generalen med Rektor angaaende den hensigtsmæssige Ordning af den af Ministeriet bebudede Riffelskydning ved Skolen og om Ledelsen af disse Øvelser med øverste Klasses Disciple." 1862 indledte man i Ribe undervisningen.

ugentlige timetal for skoleåret 1865-1866

I forbindelse med denne reform af den lærde skole indførte man en opdelingen i to afdelinger:

en sproglig-historisk afdeling

en matematisk-naturvidenskabelig afdeling

Samtidig med at man afskaffede hebraisk, indførte man engelsk og oldnordisk som obligatoriske fag.

For matematikerne indførtes oldkendskab = oldtidskundskab som obligatorisk fag.

Antallet af klasser reduceredes fra i alt 8 til 6 ved at fjerne de to yngste klasser og gøre alle klasser etårige. Eleverne skulle herefter starte i 1. klasse som ca. 12-årige og tage afgangseksamen efter 6. kl. som 18-årige, eller senest som 20-årige. For at blive optaget i 1. klasse skulle man til en optagelsesprøve, og med henblik herpå kunne man deltage i undervisningen i den toårige forberedelsesklasse. Reelt beholdt skolen altså de 8 klasser.

I Ribe Katedralskoles årsskrift fra 1872 kan man læse følgende: "Disciplene [have] iaar første gang haft frit Valg imellem de 2 Retninger, den historisk-sproglige og den mathematisk-naturvidenskabelige, for denne Klasses vedkommende imellem Græsk og Naturlære, da Klassens øvrige Fag ere fælles for begge Retninger; 2 af Klassens Disciple have valgt den første, de øvrige [3] den anden."

Til at begynde med var det kun de store skoler, der var forpligtet til at gennemføre den matematiske og den sproglige linje, og i flere år kneb det med interessen for den matematisk-naturvidenskabelige linje i Ribe.

ugentlige timetal for skoleåret 1874-75

Ang. gymnastik: "I Sommermaanederne har hele Skolen Svømmeøvelser i Nipsaa, og øverste Klasses Disciple tillige undervisning i Riffelskydning."

Citat fra Ribe Katedralskoles årsskrift juli 1872.

I 1873-74 underviste man for første gang i old-nordisk og for sidste gang i hebraisk ved RK.

ugentlige timetal for skoleåret 1877-1878

En afgangseksamen bestod af to dele: 1. del tog man efter 4. klasse og 2. del efter 6. klasse. For at blive student og kunne studere ved universitetet skulle man have både 1. og 2. del af afgangseksamen.

Indtil 1896 var det i Ribe kun de elever, der forlod skolen efter 4. klasse (1.g), der i 3. og 4. klasse kunne vælge mellem de to linjer.

I 5. og 6. klasse tilbød man fortsat alene den sproglig-historiske linje, hvorfor alle studenter fra Ribe indtil sommeren 1898 var sproglige.

ugentlige timetal for skoleåret 1898-1899

* frit valg mellem tysk og engelsk i 5. og 6. klasse

Fra skoleåret 1896-97 kunne man også vælge matematisk-naturvidenskabelig linje i 5. og 6. klasse, og dermed blive matematisk student i Ribe. Bemærk at oldkendskab = oldtidskundskab hermed holder sit indtog i Ribe som obligatoriske fag for matematikerne.

Den sproglig-historiske linje deles i

en klassisk-sproglig og en nysproglig linje.

Rækken af naturvidenskabelige fag ændres:

Et bredt naturvidenskabeligt fag, naturfag, for alle 3 linjer dannes ved at sammenlægge geografi, naturhistorie og for de sproglige også naturlære.

Samtidig lever naturlære/fysik-kemi videre som selvstændigt fag for matematikerne.

Oldnordisk forsvinder fra fagrækken.

Der indføres fællesundervisning for drenge og piger!

ugentlige timetal for skoleåret 1903-1904

* Engelsk er valgfrit for matematikerne, og for de sproglige er der frit valg mellem tysk og engelsk i 5. og 6. klasse.

Riffelskydning som disciplin i gymnastik bortfalder fra 1912.

Det tager tid, før reformer slår igennem i Ribe.

ugentligt timetal for skoleåret 1913-14

ugentlige timetal for skoleåret 1921-1922

* Når der i nogle klasser ikke blev undervist i pigegymnastik, skyldes det, at der ingen piger var i klasserne.

Fysik/kemi optræder nu som "udvidet naturlære" for matematikerne.

1919-26 oprettede man begge sproglige linjer i Ribe, men

1927-31 kun den klassisk-sproglige.

Foruden den matematiske linje oprettede man ved Ribe Katedralskole fra 1927 til 1931 kun den klassisk-sproglig.

Bemærk, at både de klassisk-sproglige og matematikerne har fået engelsk.

ugentlige timetal for skoleåret 1944-45

Foruden den matematiske linje oprettede man ved Ribe Katedralskole fra 1932 til 1947 kun den nysproglige linje.

Naturfag splittes fra skoleåret 1939-40 igen op i sine oprindelige dele: geografi og naturhistorie, og de sproglige får herefter igen naturlære = fysik/ kemi, om end i langt færre timer end matematikerne.

ugentlige timetal for skoleåret 1957-58

* De matematiske elever kan vælge mellem engelsk og tysk.

I 1.g findes nu for sproglige et særligt naturfag bestående af geografi og naturlære = fysik/kemi.

Efter 1. g kan de sproglige vælge mellem

nysproglig og klassisk-sproglig gren,

og matematikerne kan vælge mellem

matematisk-fysisk og naturfaglig gren.

Musik-sproglig gren kommer til få år senere.

I Ribe opretter man i 1963 den todelte 1.g og fra 1964 tilbyder man nysproglig, klassisk-sproglig og matematisk-fysisk gren.

Allerede fra 1964 tilbyder man den gren, der fra 1969 bliver til den musik-sproglige gren, nemlig den nysproglig gren med musikspeciale,

Først fra 1979 tilbyder man i Ribe den naturfaglige gren for matematikerne.

En række nye eller let ændrede fag ser dagens lys:

Årsskriftet for Ribe Katedralskole, 1962-63:

"Såvel på den sproglige som på den matematiske linie kan der tilbydes undervisning i russisk i stedet for fransk i alle tre gymnasieår, og på den matematiske linie kan eleverne vælge mellem undervisning i engelsk og undervisning i tysk."

Årsskriftet for Ribe Katedralskole, 1976-77:

I 1.g har alle elever musik, i 2. og 3.g kan der vælges mellem musik og formning/kunstforståelse.

ugentlige timetal: normaltimeplan 1982-83